Smartphones
og nærvær
Klokken er 23:35. Jeg ligger og
scroller ned over min facebook startside, på min Iphone. Internettet er proppet
med informationer, alt fra negleart, til dekoration af kager og artikler om
bloggeres effekt på unge piger. Lys og farver vækker min interesse, og hver
gang jeg prøver at slukke telefonen og lægge mig til at sove, husker jeg lyset
og farverne og stemningen og tænder igen telefonen. Hvis jeg nu egentlig er
ærlig, giver jeg egentlig en fuck om kagedekorationer? Eller er jeg bare den
største telefonjunkie, der simpelthen ikke kan lade vær? AV for satan! Jeg
tabte telefonen i hovedet! Så ofte ligger man der og bruger sin kostbare
nattesøvn på at se på ligegyldighed time efter time, men hvorfor opnår man
sådan en tilfredsstillelse ved at scrolle og scrolle hele natten lang?
Nogen ville påstå at det handler
om at være opdateret. Om konstant at vide, hvad der foregår i alles liv og
måske endnu værre, hvilke holdninger alle mine 400.000 Facebook venner har en
trang til at offentliggøre. Når jeg ligger der og spilder min søvn, og til
sidst klokken 02:54 må anderkende, at mit hoved nu er fyldt med stressende og
latterligt ligegyldige indtryk... har vi så alligevel at gøre med en smule
Sisyfos arbejde? Har man holdt sig vågen og forholdt sig til samtlige artikler
og statusopdatering for ingen fucking verdens nytte? Kan man så tolke det som
værende totalt spildt arbejde? Altså på trods af at det er en frivillig tjans?
Det er som en bjergbestigning, hvor man aldrig når toppen. Der vil altid være
en ny blogger, som har lavet quinoasalat. Jeg kan jo umuligt logge af min
telefon uden at vide om Emma Martiny bruger cherry tomater eller gule tomater i
sin quinoasalat… eller hvad? På den
anden side er sociale medier og mobiltelefoner generelt jo også en måde at være
sammen med alle 7.000.000.000 mennesker på uden at tage hjemmefra. Gud hvor kan
vi være sociale, mens vi ligger i det samme joggingsæt, som vi har haft på den sidste
uge, mens vi forsøger at lokalisere den osterejer, som vi har tabt i vores hår.
Ja, internettet er minsandten fyldt af muligheder. Engang var det så eksklusivt
at eje en smartphone og alle klassens elever flokkedes om den heldige ejer for
at undersøge det sjove apparat. I dag er det spidsborgeren, der bruger deres
nattesøvn og deres lektietid på de sociale medier. Det er nemt, og alle gør
det. Men de nytænkende, og dem der kan se igennem den forgiftende tendens,
tager afstand til det og forsøger at finde nydelse andre steder fra. Men resten
af os, kan måske godt se ligegyldigheden i vores adfærd, men vi nyder det og
accepterer vores tilstand. Som Jean-Paul Satre sagde: Selvom vi som mennesker
bliver fanget i en meningsløs tilværelse, og måske godt selv kan se det. Så
henter vi vores mening ud fra intetheden og vi ser dermed en mulighed med
tilværelsen. Intetheden skænker dermed mennesket frihed.
PIS… Min telefon løb tør for
strøm. Jeg må se at få noget søvn.
