Individualitet i New Yorks gader

Jeg går ned af New Yorks gader. En punker går lige mod mig med pikstøvler og hanekam. Jeg går lige så stille til siden og passerer anonymt forbi. På hjørnet står to piger og kysser hinanden blidt på læberne. Lige ved siden af dem sidder en hjemløs med et skilt: ”Homeless, help me buy food!”. Jeg passerer hurtigt forbi og sikrer mig, at jeg under ingen omstændigheder får øjenkontakt. Jeg kigger til siden og smiler beroligende til min dejlige normale familie. Men hvad er det at være normal? Måske er det normalt at være unormal i New York. Det kan være skræmmende at træde ind i en ny verden. Vi prøver at holde os til det, vi kender og er trygge ved. Men hvad ville der ske, hvis vi åbnede os op og tog kontakt til fremmede, der så ud til at være meget anderledes end os selv. Med anderledes menes der selvfølgelig blot, hvad man selv synes er anderledes og specielt. Man ville måske finde ud af, at de ikke var farlige mennesker, men mennesker helt ligesom en selv, som blot har valgt at leve en anden livsstil.