Hvad giver det livet at tage ud og rejse? For Eik Skaløe er det livets kerne. Det at rejse giver livet mening og skaber oplevelser med venner og bekendte. Romanen er en samling breve af
Eik Skaløe skrevet til hans elskede Iben. Det er både en lykkelig og ulykkelig
kærlighedshistorie. Man får af vide, at de ikke kun har et forhold til
hinanden. De er altså i et åbent forhold, og han lægger ikke skjul på, at han
er sammen med andre piger, når han skriver til Iben. Det er en meget absurd situation,
som ligger meget langt fra hvordan man normalt forstår det at være i et
forhold. På samme tid ved læseren ikke, hvordan Iben har det med hele
situationen. Vi har nemlig ikke adgang til hendes breve. Hun beretter dog nogle
enkelte steder i teksten om hendes forhold og rejser med Eik. Eik Skaløe kan
betegnes som en sindsforstyrret ung mand. Han kan ikke falde til ro. Han har et
konstant behov for at rejse ud i verden og opleve nye ting. Han beretter op til
flere gange om den raskløshed, han føler, når han befinder sig i Danmark.
Guitarspillende Eik lever på gaden i Paris. Ingen planer for fremtiden, han
lever bare i nuet. Han tager en dag af gangen og ser hvad dette bringer.
Stoffer skader mig vel ikke, når jeg kun gør det engang imellem? Lige en gang
til. Det giver mig jo bare ro i sindet. Dette er løgne som Eik fortæller sig
selv, og Iben i sine breve. Stofmisbruget bliver dog værre og værre og ender
med at tage overhånd. Han kommer ind i en kriminel løbebane, hvor han stjæler
madvarer og ikke mindst stoffer. Dette resulterer i, at han ender i et dansk
fængsel.
Ja rejser rimer på frihed, men frihed (og stoffer) er ikke kun en positiv ting - det ved vi fra eksistentialismen og fra samf-timerne. Hvordan er det nu det er: frihed til... og frihed fra...
SvarSlet