torsdag den 9. marts 2017

Breve til en Veninde

Hvad giver det livet at tage ud og rejse? For Eik Skaløe er det livets kerne. Det at rejse giver livet mening og skaber oplevelser med venner og bekendte. Romanen er en samling breve af Eik Skaløe skrevet til hans elskede Iben. Det er både en lykkelig og ulykkelig kærlighedshistorie. Man får af vide, at de ikke kun har et forhold til hinanden. De er altså i et åbent forhold, og han lægger ikke skjul på, at han er sammen med andre piger, når han skriver til Iben. Det er en meget absurd situation, som ligger meget langt fra hvordan man normalt forstår det at være i et forhold. På samme tid ved læseren ikke, hvordan Iben har det med hele situationen. Vi har nemlig ikke adgang til hendes breve. Hun beretter dog nogle enkelte steder i teksten om hendes forhold og rejser med Eik. Eik Skaløe kan betegnes som en sindsforstyrret ung mand. Han kan ikke falde til ro. Han har et konstant behov for at rejse ud i verden og opleve nye ting. Han beretter op til flere gange om den raskløshed, han føler, når han befinder sig i Danmark. Guitarspillende Eik lever på gaden i Paris. Ingen planer for fremtiden, han lever bare i nuet. Han tager en dag af gangen og ser hvad dette bringer. Stoffer skader mig vel ikke, når jeg kun gør det engang imellem? Lige en gang til. Det giver mig jo bare ro i sindet. Dette er løgne som Eik fortæller sig selv, og Iben i sine breve. Stofmisbruget bliver dog værre og værre og ender med at tage overhånd. Han kommer ind i en kriminel løbebane, hvor han stjæler madvarer og ikke mindst stoffer. Dette resulterer i, at han ender i et dansk fængsel.

1 kommentar:

  1. Ja rejser rimer på frihed, men frihed (og stoffer) er ikke kun en positiv ting - det ved vi fra eksistentialismen og fra samf-timerne. Hvordan er det nu det er: frihed til... og frihed fra...

    SvarSlet