Kaere Georg
Jeg vil bare lige
sige, hvor meget jeg respekterer dine vaerker. Jeg saetter stor pris på, at du
som mand kan være fortaler for kvindens rolle i samfundet. Det er standhaftigt
og inspirerende. Laenge har jeg foelt stor elendighed ved at vaere kvinde, og
det kommer af at jeg foeler mit liv som vaerende intetsigende og meningsloest.
Skoent jeg lever i fysisk stand, lever jeg ikke psykisk. Ofte, når jeg sidder og
betragter støvet falde gennem solens straaler i vinduet, falde på hylderne i
koekkenet, har jeg tænkt over, hvor vaerdiloest og meningsloest stoev er. Selvom det
er der, det findes, kan det intet bruges til. Atter bliver det stoevet vaek,
atter kommer det. Og jeg har laenge taenkt over, hvor stor en parallel der er
mellem stoevet i mit hjem og mit liv.
I denne ensomme og
meningsloese tilvaerelse haaber jeg, at du vil ses med mig aldrig saa snart, saa jeg
kan lette mit hjerte..
Kaerligste hilsener,
Olivia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar