Emma Holten står lidt uroligt og samler mod til sig en tirsdag septembermorgen. Foran hende sidder flere hundrede gymnasieelever i en stor mørklagt gymnastiksal, og til dem skal hun nu til at fortælle, at hun er blevet udsat for noget meget skamfuldt. Det gør hun tit, altså holder foredrag som dette, men det er stadig lige svært for hende hver gang. Emma har ordet, og mens hun snakker sig varm, fortæller hun, at hun i 2011 blev udsat for hævnporno, og at det fuldkomment har ødelagt hendes liv.
Slideshowet blæses op på skærmen, og på første slide står ordene ”Internet, overgreb og rettigheder”. Disse ord skal danne rammerne for oplægget, men det viser sig at komme til at handle om noget langt mere omfattende.
Som syttenårig havde Emma taget billeder af sig selv uden tøj på og mailet dem til sin kæreste. På ukendt vis er billederne blevet stjålet, og sammen med oplysninger om hende, blev de delt på hævnpornosider, og sendt til hendes familie, venner og bekendte. Det fik enorme personlige konsekvenser for Emma, og efter flere års nedtur og kamp for at få fjernet billederne fra nettet, har hun nu givet op. Alle kan se dem, og det stopper aldrig. Bekymringerne ”Ved de det? Har de set billederne?” rumsterer i hendes hoved hver eneste gang hun møder nye mennesker, for ”hvem fanden gider at ansætte, være venner, eller blive kæreste med én, som optræder på pornosider på nettet” som Emma siger, og hun taler af bitter erfaring.
Hævnporno er et nyere fænomen, som er direkte oversat af det engelske udtryk revenge porn. Hævnporno går ud på, at pornografiske billeder, film eller andet materiale deles uden, at den person som optræder på materialet har givet sit samtykke til det. Det er et personligt overgreb, som oftest udspringer af et ønske om hævn. Der er en store skare af primært unge mænd, som tænder på hævnpornobilleder og deler dem i grupper på nettet, som har til formål at udstille og chikanere kvinder. Medlemmer af sådan nogle grupper er direkte med til at gøre hævnporno socialt acceptabelt. Forklaringen at der er forskel på mænd og kvinder, og at mænd er mere visuelt anlagt holder altså ikke her. Selvfølgelig er der forskel, men ved at bruge det som argumentation for at mænd ser hævnporno, indskrænkes mænd til at være nogle meget primitive væsener, som fralægger sig noget generelt menneskeligt: respekt for andre mennesker. Der ligger så uendeligt meget porno tilgængeligt på nettet, hvor mennesker figurerer frivilligt, hvilket jo er helt legitimt. Men når det handler om hævnporno, er det jo ikke sex, det handler om, men ydmygelsen af ofrene.
Emma møder rigtig mange holdninger til hende og hendes krop som: Hvorfor unge piger som hende er så selvoptagede og opmærksomhedskrævende, at de tager og sender billeder af dem selv nøgne? At det da er idiotisk at sende nøgenbilleder over nettet, fordi man jo ikke kan forvente et privatliv på nettet? Eller hvorfor Emma er så ked af at få delt nøgenbilleder imod sin vilje? Hun har jo pæne bryster…
Emma bærer på en stor skamfølelse, men på et tidspunkt slår det hende, at hun jo faktisk ikke har gjort noget forkert. Hun spørger sig selv, hvorfor er der så mange, som lægger ansvaret for hendes overgreb over på hendes skuldre? - For det jo er hende som har fået stjålet privat ejendom og krænket sin identitet! Hvorfor er fokus i sager om hævnporno ikke på de ulovlige “aktører”, som krænker andre menneskers privatliv? Sat på spidsen minder det for mig lidt om scenariet, hvor at det er “kvindens egen skyld”, at hun i fuld tilstand, iført en ultrakort kjole bliver voldtaget i byen. De fleste mennesker er enige om, at det er forkert at stjæle. At offentliggøre andres materiale uden samtykke er også at stjæle, og dybt ulovligt. Dog er konsekvenserne ikke særlig hårde… for forbryderne.
Sender man billeder via en platform på nettet, er der selvfølgelig altid risiko for at billederne bliver lækket, og jeg synes personligt, at man skal passe på - dermed ikke sagt, at man skal drages til ansvar, hvis uheldet er ude. 38% af gymnasieleverne i gymnastiksalen har sendt nøgenbilleder, estimerer Emma, hvilket indikerer, at det er normalt og forekommer ret så hyppigt. Der er jo intet forkert i at tage nøgenbilleder, og det vedrører ikke andre. At sige til pigerne, at de skal lade være med at sende billeder af dem selv over nettet, er lidt som at sige, at man ikke kan stole på, at fyren/modtageren ikke på et senere tidspunkt vil udnytte den tillid, han har fået.
Det er efterhånden en del år siden, at Emmas overgreb fandt sted, men nu der igen kommet nøgenbilleder af hende på nettet. Denne gang er det hende selv, der har lagt dem op! Det drejer sig om en serie af nogle meget æstetiske, afklædte og ikke-seksualiserede billeder af hende i almindelige hverdagssituationer. Disse har hun offentliggjort, for at illustrere, at hun tilbage i 2011 ikke havde givet samtykke til at nøgenbillederne af hende skulle deles, og at der er en altafgørende forskel på, at hun nu selv vælger at lægge billeder op på nettet. Emmas foredrag er en smule sporadisk og kommer vidt omkring forskellige emner. Hun kommer ind på internettets rolle i vores liv, og at afstanden mellem den virkelige verden og den virtuelle verden bliver mindre og mindre. Hun pointerer, at vi allerede har mange personfølsomme oplysninger om os på nettet, og at vi bør have og kræve ret til at have et privatliv på nettet. Hvordan internettet rent faktisk fungerer, er der ikke særlig mange der har forstand på, og derfor kan det være problematisk at gøre noget ved et problem som hævnporno, siger Emma. Politiets rolle har hun lige oppe og vende kort, men konstaterer ret hurtigt at de er en magtesløs brik i spillet, og ikke rigtig kan gøre noget ved problemet pga. af mangel på ressourser. Hun lister nogle tiltag op, som kan være med til at gøre noget ved hævnpornoproblematikken: mere viden omkring emnet, en tidssvarende lovgivning på området og en bedre etik hos folk.
Emma begynder at snakke om feminisme, som har hjulpet hende. Koncentrationen i salen virker pludselig en lille smule besværet. “Jeg er ikke feminist!” er noget jeg har hørt både mænd og kvinder sige på de sociale medier, eller når jeg har selv har snakket med nogen, hvor samtalen har sporet sig ind på emnet. Grunden til denne afstandstagen bunder oftest i, at ordet feminist giver folk associationer til hysteriske kvinder, som hader mænd, eller til 70’ernes rødstrømpebevægelse, hvor hippiekvinder brændte deres BH’er i flæng, eller at de blot ikke vil associeres med det feminine. Feminismen kan tage sig ud på mange måder, men den tager afsæt i kønnenes ligestilling, samt menneskers individuelle værdi. Emma siger “jeg er feminist, derfor dømmer jeg ikke folk på deres køn”. Hendes take på feminismen definerer hun som “kritik af det patriarkalske samfund”.
Et andet aspekt af feminismen er for mig personligt at kende til historien om kvinders kamp for ligestilling, og at anerkende, at vi stadig er i bevægelse mod et mere ligeværdigt samfund. Kvindeundertrykkelse sker stadig sker mange steder i verden, som sidder fast i nogle meget traditionelle kønsroller. Mange trives med de stereotype kønsroller, men absolut ikke alle. Nogle mænd ligger f.eks. også under for presset for at skulle være stærke, muskuløse og følelseskolde, som den stereotype manderolle er. Den måde vi taler om kønnene på, afspejler og påvirker vores opfattelse af dem. Kvinder er også med til at “undertrykke” kvinder, f.eks. når kvinder slutshamer. Den mandelige pendant til ordet slut er player, som er et knap så nedværdigende prædikat.
I Danmark er loven er lige for begge køn, og kvinden har i dag de samme rettigheder som manden. Det jeg synes mangler, er mere ligeværd og større rummelighed, specielt når det kommer til den konservative opfattelse af køn, seksualitet og minoriteter i samfundet. I mødet med andre kulturer, som har et andet kvindesyn, bliver vi konfronteret med vores eget. Nogle synes f.eks. at det under alle omstændigheder er kvindeundertrykkelse, at muslimske kvinder går med tørklæde, selvom at de selv har lyst til at tage det på. Det skal man da ikke blande sig i!
I vores samfund er der ikke nær så stor respekt for: etniske minoriteter, traditionelle kvindeerhverv, homoseksuelle, transkønnede, at mænd viser følelser, hævnpornoofre... Og derfor er jeg feminist! Så hvad enten man hedder Emma Holten og har taget nøgenbilleder, eller Gunnar og er homoseksuel eller er en muslimsk kvinder, som bærer tørklæde, så mener jeg, at man skal have ret til selv at definere sin egen seksualitet, leve sit liv og se ud som man vil - og ha' lov til at have det for sig selv, uden fordømmelse fra omverdenen.
-Emma
Ingen kommentarer:
Send en kommentar