torsdag den 9. marts 2017

Livet som rejsende minder om livet som soldat

Jeg har set verden begynde af Carsten Jensen er en bog om hans rejseskildringer i henholdsvis Rusland, Kina, Cambodja, Vietnam og Hong Kong som han besøger – samt hans ophold på Den Transsibirske Jernbane, inden han ankommer til Kina. Under hans rejse i de forskellige lande oplever han hvordan de politisk, økonomisk og historisk har ændret sig med tidens løb. F.eks. har Rusland, som var det tideligere Sovjetunionen, ændret sig gevaldigt. Under hans monotone rejse igennem Rusland ser han hvordan det er ødelagt. Korruption i staten, mistillid til hinandens medmennesker og uafbrudte drab på civilisationen, der har gjort Rusland til et koldt og kynisk ophold uden noget håb for fremtiden. Han kommer i de fjerneste afkroge af de forskellige lande og får kontakt med specielle og betydningsfulde mennesker for at spise sig ind til knoglen af sandheden omkring disse lande. Han kommer i kontakt med en masse mennesker, hvor der opstår en form for venskab – selvom han siger man altid har en vis mistillid til hinanden.

Jeg kan anbefale bogen, da den sætter nogle opsigtsvækkende og vigtige emner på dagsordnen. Udover Carsten Jensens skildringer af sin rejse, får man samtidigt den historiske baggrund for de forskellige lande, hvilket giver bedre indsigt i deres motiver.

Et citat beskriver det at rejse for Carsten Jensen: ”Jeg forestiller mig nogle gange, at livet som rejsende reporter minder om livet som soldat. Man er i ilden i fem minutter. Resten er ventetid. Man leder efter det signifikante, det øjeblik, den skæbne, den handling eller de ord, der fortæller en historie meget større end sig selv, en begivenhed, der er som en slagmark, hvor noget afgøres og falder ud til den ene eller anden side”.

Af Amalie Skafte 



1 kommentar:

  1. Hvad tænker du Amalie - om en uges togtur gennem Rusland... Selv som historiker kan jeg ikke rigtig finde ud af om jeg tror det er fascinerende eller endeløst kedeligt?

    SvarSlet