Naturen kan styres af ethvert menneske. Naturen er mennesket underlegen på alle punkter. Men er- og kan mennesket virkelig det? "Moby Dick" af Herman Melville er en bog som oprindeligt er skrevet i 1851.
Den omhandler en dreng der hedder Ismael, som hver gang, når han er træt af bylivet tager ud på det åbne hav i håb om at få følelsen af frihed i form af at gøre hvad han elsker: at være en hvalfanger. Han bor i en lille amerikansk by kaldet Nantucket hvor han udvikler et stærkt venskab med en uciviliseret kannibal ved navn Queequeq. De tager sammen på et hvaltogt med kaptajn Akab, som har en ubestridt hævntørst efter at få ram på den hvide hval, Moby Dick. Den bliver stærkere og stærkere, og den ender med at slå hele besætningen ihjel undtagen Ismael som kommer tilbage for at fortælle hele historien.
Naturen er mennesket overlegen, og det giver ingen mening at forestille sig andet. Naturen, i form af Moby Dick, ender med at slå besætningen til jorden. End ikke den stolte Kaptajn Akab, kan få ram på naturen for intet menneske kan styre den store, åbne natur. Et kulturmøde mellem de uciviliserede, og de civiliserede. Mennesket som et syndigt væsen der leder til undergang, er en ting som kommer til udtryk. Besætningen ser sig selv som kristne, men behandler to sorte mennesker som slaver. Der kunne derfor også ligge en kritik af mennesket som et accepterende individ.
Bogen er helt klart værd at anbefale, da bogen har noget til alle smage. Den kommer ind på mange emner såsom racisme, religion, filosofi, og helt grundlæggende eksistentialiske tanker. Den har noget på hjerte, så derfor er læseren underholdt på alle 526 sider.
Passer næsten til årets AT-emne...selvom I allerede er godt i gang med andre spændende projekter...måske får Moby Dick en revival her i disse klima-orienterede tider??? Har Disney haft fat i den???
SvarSlet